Annie v. roedt billede
Om mig – Annie Vase

Fysioterapeut og master i naturbaseret terapi

Jeg har været fysioterapeut siden 1993.

Jeg har igennem min karriere erfaring fra arbejde på klinikker, på hospital og i det kommunale. Mit hjerte ligger i selvstændig praksis. Jeg kan lide at have indflydelse på min hverdag og jeg kan lide at følge med i hvad der sker indenfor mit fag.

Jeg er typen der kan lide at tale med folk – og samtidig holde fokus på hvorfor du opsøger hjælp.
Mit fokus i din behandling er, at du får løsnet muskler, sener og nerver – hvorefter du får øvelser eller tilbydes at komme på et hold. Vurderer vi at generne er stressrelateret er du velkommen på mine anti- stress forløb.


Jeg bor i Sønderborg i et lille hus. Jeg har 2 store skønne børn som jeg bruger tid på. Tiden bruger jeg også på at holde mig bredt orienteret samfundsmæssigt samt selvfølgelig at være ude i vores fantastiske sønderjyske natur.

Uddannelse

  • Fysioterapeut i 1993 i Holstebro
  • Kranio-sacralterapi i 1998
  • 3 årig forløb til personlig udviklingslærer (ID Academy) 2005
  • Master i Naturbaseret Terapi og Sundhedsfremme i 2019 fra Københavns Universitet

Erfaring

  • 2 år på hospital i Viborg
  • 14 år på klinikker i Viborg, Århus, Nybøl og Sønderborg
  • 13 år hos Træning og Forebyggelse (TOF) Aabenraa Kommune
  • 30 år med holdtræning. F. eks. pilatestræning, hjertehold, knæhold, hoftehold, bassin osv…

Gennem årene har jeg taget mange kurser for at holde mig opdateret. Eksempelvis mobiliseringsteknikker af ryggen, udspændingsteknikker af nerver og fascievæv, specialteknikker til mobilisering af nakken og ryg, akupunktur samt nye træningsteknikker.

Gudenå