En kort gennemgang af de vigtigst teorier, der kan hjælpe den stressede menneskehjerne tilbage på sporet igen.

Kom med ind i det teoretiske rum – for at forstå hvordan naturen kan have en positiv virkning på mennesker med stress, angst og depression.

Dette er uddrag fra nogle af mine opgaver på min masteruddannelse i naturbaseret terapi og sundhedsfremme på Københavns Universitet.

Jeg håber det kan bidrage til at give håb for dig der måtte lide af stress, angst og depression.

5.1 Ulrich

Ifølge Ulrichs Aesthetic-Affective Theory er mennesket et biologisk væsen, der ikke har ændret sig meget siden stenalderen og derfor stadig har brug for at leve tæt på og i naturen for at føle sig tryg.  Vi har 9 grund affekter; to positive (glæde og interesse), en neutral (forbavselse), samt seks negative (frygt, bedrøvelse, væmmelse, skamfølelse, afsky og vrede) Disse anvendes for at kunne bedømme om omgivelser ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv er sikre. I trygge omgivelser som naturen kan vi derfor slappe af og vores positive følelser øges, idet vi kan stole på vores affekter. Derimod kan vi i byen ikke stole på vores affekter og må være logisk tænkende, hvilket er udmattende. Dette bringer os videre til Kaplan & Kaplan.

5.2 Kaplan & Kaplan

Ifølge Kaplan & Kaplans Attention Restoration Theory har vi to typer af opmærksomhed; den målrettede og den spontane, hvor førstnævnte anvendes, når vi skal forholde os til de input vi får fra omgivelserne omkring os. Undersøgelser viser, at vi kan anvende den fokuserede opmærksomhed ca. 30 min. af gangen. Den spontane opmærksomhed kan vi bruge ubegrænset. Ved en funktionel lidelse er hjernen og kroppen overbelastet, og hjernen har nedsat evne til at observere og regulere kroppens symptomer (Toscano 2015). Vi antager at dette kan sammenlignes med en stresstilstand. Når vi anvender den målrettede opmærksomhed aktiveres det sympatiske nervesystem og gør os i stand til at reagere hurtigt og målrettet.  At det er anstrengende for os, skyldes at vi biologisk set anser disse input som tegn på fare, jf. Ulrichs teori. Når det sympatiske nervesystem styrer udskilles en række hormoner, der bl.a. får vores vågenhedsniveau og puls til at stige. Dette er hensigtsmæssigt “i kamp”, men fortsætter det, er det skadeligt for  kroppen.

Det parasympatiske nervesystems opgave er at normalisere forholdene, når en fare er ovre. Når vi er i naturen træder vi automatisk i en tilstand af spontan opmærksomhed, hvor det parasympatiske nervesystem dominerer og derved er der ikke brug for så meget hæmning ift. hvilke informationer der kommer til hjernen. Vi agere i verden gennem vores sanser, og ved at inddrage dette bevidst gennem vores tilstedeværelse i naturen mener Kaplan og Kaplan at vi får kognitiv ro og tid og herved muligheden for at åbne op for indsigter og refleksion.

Ikke alle omgivelser er lige gavnlige. Til at forstå, hvad omgivelser er for den enkelte, har vi anvendt Gibsons begreb affordance.  

                                                                                                       

5.3 Gibsons begreb affordance

Begrebet affordance hjælper til at forstå, hvordan omgivelser altid har de samme muligheder og kan anvendes til at belyse, hvorfor steder i naturen får betydning for den enkeltes læring. Men hvilke den enkelte vælger, afhænger af den enkeltes perceptuelle opmærksomhed. Det vil sige naturen er hverken neutral eller ens for alle, men får betydning i relationen med den der perciperer den. 

Der er masser af redskaber til at hjælpe dig ud på den anden side af en overbebyrdet menneskehjerne. Dem vil jeg gerne hjælpe dig med at finde.

Kontakt mig på tlf. 30 53 98 12 (evt. efterlad en besked) eller book et behandlingsforløb på onlinebooking